Midt i Heide by, på hjørnet af gaderne Lüttenheid og Neue Anlage, mødes den besøgende af Brahmshuset. Hvidkalket som det fremtræder med det langt nedtrukne tag kan det næppe overses med sin brede vinduesfront og de blomstrende rosenstokke. Under den spidse gavl i fronten ses en tavle, hvor familien Brahms nævnes, der ejede huset fra 1819 til 1887.
Slesvig-Holstens Brahms-selskab, der er grundlagt i 1987, helliger sig det selvformulerede mål at skabe et mindested for den store komponist i Heide, den by, som Johannes Brahms forfædre kommer fra.
Det var i 1988, at Brahms-selskabet købte huset og et år senere at det gik i gang med at omskabe det. Så sent som i 1990 fremstod det klart til at kunne opfylde den påtænkte opgave. På meget kort tid blev det til et kulturelt tilløbsstykke.