Det borglignende kloster i Lübeck er grundlagt i 1229. Det er Nordtysklands mest betydende klosteranlæg fra middelalderen. Efter reformationen blev klosterbygningen brugt til fattighus. Siden sidste del af 19. årh. har det været brugt til byret eller varetægtsfængsel; i „Det tredje riges“ periode var klosteret skueplads for nazisternes ugerninger i forbindelse med fængslingen af jøder, modstandsfolk og „Christenprozeß“ i 1943.
Efter middelalderklostret, hvor Dominikanermunke havde til huse op til reformationen, er der bevaret to kælderhvælvinger og rum i stueetagen. Op til den centrale korsgang grænser kapitelsalen, et sommer- og et vinterrefektorium, et sakristi samt tre kapeller, der er tilbage fra klosterkirken, der formodes at være blevet nedrevet i årene 1818/19. Desuden kan man opleve en skriftestol i et separat hus og yderligere et rum, der formodentlig blev brugt til hospital; bemærk gulvvarmesystemet fra middelalderen under dette rum.
Siden restaureringen, som delstaten Slesvig-Holsten har stået for, er klostret blevet brugt til kulturelt centrum med udstillinger, kollokvier, oplæsninger, musikarrangementer og scenekunst.